丹麦语安徒生童话之各得其所7

 I den store sal sad om vinteraftnerne madamen med alle sine
piger og spandt uldent og linned; og hver søndag aften læstes der højt
af Bibelen, og det af justitsråden selv, for han blev justitsråd, hose-
kræmmeren, men det var først på hans meget gamle dage. Børnene
voksede til, - der kom børn, - og alle blev de vel oplærte, men de
havde jo ikke lige gode hoveder, sådan som det er i enhver familie.
Men pilegrenen udenfor var blevet til et helt prægtigt træ, der stod
frit og ubeskåret, »det er vort stamtræ!« sagde de gamle folk, og det
træ skulle holdes i agt og ære! sagde de til børnene, også til dem som
ikke havde gode hoveder.
Og nu var der gået hundrede år.