Højt på banken ved skoven, med en dejlig udsigt, lå den nye gård,
stor og prægtig, med glasruder så klare, at man skulle tro, at der slet
ingen var. Den store trappe ved døren så ud, som om den havde lyst-
hus på af roser og storbladede planter, græspletten var så ren grøn,
som om hvert strå blev set efter morgen og aften. Inde i salen hang
kostelige malerier, og der stod med silke og med fløjl stole og sofaer,
der næsten kunne gå på deres egne ben, borde med blanke marmor-
plader, og bøger i safian og guldsnit... jo, det var rigtignok rige folk,
som boede her, det var fornemme folk, her boede baronens.