丹麦语安徒生童话之各得其所12

 Imidlertid hørte hun dog meget godt efter alt
hvad der blev sagt, og det glædede hende så meget at høre præste-
sønnen fortælle om naturens kræfter og historiens store mænd og
kvinder; hun var en sund velsignet natur, adlet i sjæl og tanke, og med
et hjerte til ret at omfatte alt skabt af Gud.
De standsede nede ved det gamle piletræ; den mindste af baronerne
ville så gerne have sig en fløjte skåret, det havde han før fået af andre
piletræer, og præstesønnen brød en gren af.