丹麦语安徒生童话之各得其所16

 Hun var i besøg i et fornemt hus
i byen, men mormo'r, tror jeg, havde opammet den nådige frue. Min
moder stod i stuen med den gamle højadelige herre; da så han, at der
kom nede i gården en gammel kone på krykker; hver søndag kom
denne og fik et par skilling. »Der er den gamle stakkel, sagde herren
hun har så svært ved at gå!« - og før min moder forstod det, var han
ude af døren og nede ad trapperne, han, den halvfjerdsindstyveårige
gamle excellence, var selv gået ned til den fattige kone for at spare
hende fra at gå den besværlige vej op efter den skillings hjælp, hun
kom efter. Det er jo kun et ringe træk, men som »enkens skærv« har den klang fra hjertebunden, klang fra menneskenaturen; og derhen
skal digteren pege, i vor tid just skal han synge derom, det gør godt,
mildner og forsoner!