丹麦语安徒生童话之各得其所20

 Det var en underlig fløjte! Der lød en tone, så udholdende, som den
klinger fra damplokomotivet, ja meget stærkere; den lød over hele
gården, haven og skoven, milevidt ud i landet, og med lyden kom der
en stormvind, som bruste: »Alt på sin rette plads!« - og så fløj papa
ligesom båret af vinden, ud af gården, og lige lukt ind i røgterhuset, og
røgteren fløj op - ikke i storstuen, der kunne han ikke komme, nej op
i tjenerkammeret, mellem det fine tjenerskab, der gik i silkestrømper,
og de stolte karle blev som gigtslåede ved, at sådan en ringe person
turde sætte sig til bords mellem dem.