Der var en rigtig student, han boede på kvisten og ejede ingenting; der
var en rigtig spækhøker, han boede i stuen og ejede hele huset, og ham
holdt nissen sig til, for her fik han hver juleaften et fad grød med en
stor klump smør i! Det kunne spækhøkeren give; og nissen blev i
butikken og det var meget lærerigt.
En aften kom studenten ind fra bagdøren for selv at købe sig lys og
ost; han havde ingen at sende, og så gik han selv; han fik hvad han
forlangte, han betalte det og der blev nikket »god aften« af spækhøke-
ren og af madamen, og det var en kone, som kunne mere, end nikke,
hun havde talegaver! - og studenten nikkede igen og blev så stående
midt i læsningen af det blad papir, der var lagt om osten.
英语
日语
韩语
法语
德语
西班牙语
意大利语
阿拉伯语
葡萄牙语
越南语
俄语
芬兰语
泰语
对外汉语