丹麦语安徒生童话之小鬼和小商人2

 Det er et blad, revet ud af en gammel bog, der ikke burde rives i stykker, en
gammel bog, fuld af poesi.
»Der ligger mere af den!« sagde spækhøkeren, »jeg gav en gammel
kone nogle kaffebønner for den; vil De give mig otte skilling, skal De
have resten!«
»Tak,« sagde studenten, »lad mig få den i stedet for osten! Jeg kan
spise smørrebrødet bart! Syndigt var det, om hele den bog skulle rives
i stumper og stykker. De er en prægtig mand, en praktisk mand, men
poesi forstår De Dem ikke mere på, end den bøtte!«