丹麦语安徒生童话之小鬼和小商人3

 Og det var uartigt sagt, især mod bøtten, men spækhøkeren lo og
studenten lo, det var jo sagt sådan i en slags spøg. Nissen ærgrede sig,
at man turde sige sligt til en spækhøker, der var husvært og solgte det
bedste smør.
Da det blev nat, butikken lukket og alle til sengs, på studenten nær,
gik nissen ind og tog madamens mundlæder, det brugte hun ikke når
hun sov, og hvor i stuen han satte det på nogen som helst gjenstand,
der fik den mål og mæle, kunne udtale sine tanker og følelser lige så
godt, som madamen, men kun én ad gangen kunne have det, og det var
en velgerning, for ellers havde de jo talt hverandre i munden.