»Der lå på disken to honningkager,« sagde han, »den ene havde
skikkelse af et mandfolk med hat, den anden som en jomfru uden hat,
men med en klat bogguld på hovedet; de havde ansigt på den side, som
vendte opad, og der skulle man se dem og ikke på vrangen, der skal
man aldrig se noget menneske. Mandfolket havde en bittermandel til
venstre, det var hans hjerte, jomfruen var derimod bare honningkage.
De lå som prøver på disken, de lå længe og så elskede de hinanden,
men den ene sagde det ikke til den anden, og det må man, når det skal
blive til noget.