丹麦语安徒生童话之柳树下的梦2

 De fattige forældre kom jævnlig sammen, og Knud og Johanne
legede i haverne og på landevejen, som langs med grøfterne havde en
hel række piletræer, og de var ikke kønne, de var så forhuggede i
kronen, men de stod jo heller ikke til stads, men for at gøre nytte;
dejligere var den gamle pil i haven, og under den sad de mangen god
gang, som man siger.
Inde i Køge er der et stort torv, og ved markedstid stod der hele
gader af telte med silkebånd, støvler og alt muligt; der var en trængsel
og sædvanligvis regnvejr, og da mærkede man dunsten af bondekofter,
men også den dejligste lugt af honningkager, der var en hel bod fuld,
og hvad der var det prægtigste: manden, som solgte dem, indlogerede
sig altid i markedstiden hos den lille Knuds forældre, og så vankede
der naturligvis en lille honningkage, hvoraf Johanne også fik sit
stykke, men hvad der næsten var endnu meget mere, honningkage-
handleren vidste at fortælle historier, og det næsten om enhver ting,
selv om sine honningkager; ja om disse fortalte han en aften en historie, som gjorde et så dybt indtryk på de to børn, at de aldrig siden
glemte den, og så er det vel bedst, vi også hører den, især da den er
kort.