丹麦语安徒生童话之柳树下的梦19

 »Gud giver
styrke til meget, når man kun selv vil!« havde hun sagt; og der kom en
andagt i hans sind, han foldede sine hænder - og violinerne spillede og
jomfruerne dansede rundt om; han blev ganske forskrækket, han syn-
tes, han var et sted, hvor han ikke kunne føre Johanne med, og hun var
med ham i hans hjerte, - og så gik han udenfor, han løb gennem
gaderne, gik forbi huset hvor hun havde boet, der var mørkt, overalt
var der mørkt, tomt og ensomt; verden gik sin gang og Knud sin.
Og det blev vinter og vandene frøs til, det var ligesom om alt ind-
rettede sig til begravelse.