»Du giver
dog din søster hånden til afsked, min gamle legebroder!« og hun
smilte med tårer, de løb hende ned over kinderne, og hun gentog:
»Broder.« Jo, det skulle stort hjælpe! - Det var afskeden.
Hun sejlede til Frankrig, Knud gik på de københavnske sølede
gader. - De andre svende fra værkstedet spurgte ham om, hvad han
sådan gik og grubliserede over; han skulle gå på fornøjelse med dem,
han var jo et ungt blod.
Og de gik sammen ind på en dansebod; og der var mange smukke
piger, men rigtignok ingen, som Johanne, og der hvor han troede at
glemme hende, der stod hun just lyslevende i hans tanker: