丹麦语安徒生童话之柳树下的梦25

 men det var slet ikke måneskinnet, som gjorde det, nej, det var det
gamle piletræ.
Han kunne ikke holde det ud, og hvorfor ikke? Spørg pilen, spørg
den blomstrende hyld! - Og så sagde han farvel til den mester og til
Niirnberg og drog længere bort.

Til ingen talte han om Johanne; inden i sig gemte han sin sorg, og
sær betydning lagde han i historien om honningkagerne; nu forstod
han, hvorfor mamdfolket der havde en bitter mandel til venstre, han
havde selv en bitter smag deraf, og Johanne, som altid var så mild og
smilende, hun var bare honningkage.