丹麦语安徒生童话之柳树下的梦38

»Herskabet først!« sagde de, »honningkagernes brudefolk!« og så
trådte de hver til side for Knud og Johanne, og de knælede deroppe
og hun bøjede sit hoved over hans ansigt, og der trillede iskolde tårer
fra hendes øjne, det var isen der smeltede om hendes hjerte ved hans
stærke kærlighed, og de faldt på hans brændende kinder, og - han
vågnede ved det, og sad under det gamle piletræ i fremmed land, i den
vinterkolde aften; der faldt fra skyerne isnende hagl, de piskede hans
ansigt.
»Det var den dejligste time i mit liv!« sagde han, »og den var en
drøm. - Gud, lad mig drømme den om igen!« og han lukkede sine
øjne, han sov, han drømte.
I morgenstunden faldt sneen, den føg hen over hans fødder, han
sov. Landsbyfolk gik til kirke; der sad en håndværkssvend, han var død,
frosset ihjel - under piletræet.