»Jeg,« sagde den anden, »flyver lige ind i solen, det er en rigtig
ærtebælg og meget passende for mig!«
Væk var den.
»Jeg sover hvor jeg kommer,« sagde de to andre, »men vi triller nok
fremad!« og så trillede de først på gulvet, før de kom i hyldebøssen,
men de kom der. »Vi bringer det videst!«
»Ske hvad der må!« sagde den sidste og blev skudt i vejret, og den
fløj op mod det gamle bræt under tagkammervinduet, lige ind i en
revne, hvor der var mos og blød jord fløj den; og mosset lukkede sig
om den; der lå den gemt, men ikke glemt af Vorherre.
»Ske hvad der må!« sagde den.