丹麦语安徒生童话之她是一个废物1

Byfogden stod ved det åbne vindue; han var i manchetskjorte, med
brystnål i kalvekrøset og overordentlig vel barberet, selvgjort arbejde;
dog var han kommet til at give sig et lille snit, men hen over det sad en
lap avispapir.
»Hør, du lille!« råbte han.
Og den lille var ingen anden, end vaskekonens søn, der netop gik
forbi og ærbødig tog sin kasket af; den var knækket i skyggen og
indrettet til at putte i lommen. I de fattige, men rene og særdeles vel
lappede klæder og med svære træsko, stod drengen ærbødig, som var
det for kongen selv han stod.