»Jeg er nær ved at sejle!« sagde hun, »det er godt, at du kommer, for
jeg kan trænge til at få lidt hjælp på kræfterne! Det er koldt herude i
vandet; i seks timer har jeg stået her. Har du noget til mig?«
Drengen tog flasken frem, og moderen satte den for munden og
drak en slurk.
»O, hvor det gør godt! Hvor det varmer! Det er lige så godt som
varm mad, og det er ikke så dyrt! Drik, min dreng! Du ser så bleg ud,
du fryser i de tynde klæder! Det er jo også efterår. Hu! Vandet er
koldt! Bare jeg ikke bliver syg! Men det gør jeg ikke! Giv mig en tår
endnu og drik også du, men kun en lille dråbe, du må ikke vænne dig
til det, mit stakkels fattige barn!«