Og fødderne vaklede under vaskekonen.
»Jeg har stået for længe i det kolde vand! Jeg har ikke siden i morges
fået vådt eller tørt! Jeg har feber i kroppen! O Herre Jesus! Hjælp mig
hjem! Mit stakkels barn!« - og hun græd.
Drengen græd og sad snart ene ved åen ved det våde tøj. De to
koner gik langsomt, vaskekonen vaklende, op ad gyden, om ad gaden,
forbi byfogdens gård, og netop uden for den sank hun om på broste-
nene. Folk samlede sig.
Halte-Maren løb ind i gården om hjælp. Byfogden med sine gæster
så ud ad vinduerne.