Ved aften sad hun i den fattige stue hos vaskekonen. Et par brunede
kartofler og et dejligt fedt stykke skinke havde hun fået hos byfogdens
kokkepige til den syge, det nød drengen og Maren godt af; den syge
glædede sig ved lugten, den var så nærende, sagde hun.
Og drengen kom til sengs, den selv samme, i hvilken moderen lå,
men han havde sin plads på tværs ved fødderne, med et gammelt
gulvtæppe over sig, syet sammen af blå og røde strimler.
Og det var lidt bedre med vaskekonen; det varme øl havde styrket
hende, og lugten af den fine mad gjort godt.