丹麦语安徒生童话之两个姑娘5

Nu gik det til arbejde; jomfruerne kørte, de blev lagt på hjulbøren,
og det var altid fin behandling, men stempel blev de kaldt.
»Jom-!« sagde de, idet de stampede mod stenbroen; »jom -!« og
lige var de ved at sige helt ud ordet: »jomfru«, men de bed det kort af,
de tog det i sig igen, for de fandt, at de ikke engang burde svare. Men
indbyrdes tiltalte de altid hinanden med navnet jomfru, og priste de
gode gamle dage, da man kaldte enhver ting ved sit rette navn, og
kaldtes jomfru, når man var en jomfru; og det blev de begge to, thi
rambukken, den store maskine, slog virkeligt op med den yngste, han
ville ikke indlade sig med et stempel.