丹麦语安徒生童话之香肠栓熬的汤6

Det er underligt at komme hjemme fra sin egen krinkelkrog, gå med
skib, der også er en slags krinkelkrog, og så pludselig være over hun-
drede mile borte og stå i et fremmed land. Der var vildsomme skove
med gran og birk, de duftede så stærkt! Jeg holder ikke af det! De vilde
urter lugtede så krydrede, jeg nøs, jeg tænkte på pølse. Der var store
skovsøer, vandet så klart ud nærved, men set i afstand, sort som blæk;
der flød hvide svaner, jeg antog dem for skum, så stille lå de, men jeg så
dem flyve og jeg så dem gå, så kendte jeg dem; de hører til gåsens slægt,
ser man nok på gangen, ingen kan fornægte sit familieskab! Jeg holdt
mig til min slags, jeg sluttede mig til skov- og markmusene, der i øvrigt
ved grumme lidt, især hvad traktement angår, og det var jo det, at jeg
rejste udenlands for.