丹麦语安徒生童话之香肠栓熬的汤13

»Violer er for synet, lugten og følelsen,« sagde alfen til mig, men
der er endnu tilbage for hørelsen og smagen!« Og så slog hun takt; det
var musik, ikke som den klang i skoven ved alfernes fest, nej, som den
kan høres i køkkenet. Nå, det var en laven! Det kom med ét, ligesom
om vinden susede gennem alle skorstensrør, kedler og potter kogte
over, ildskuffen dundrede på messingkedlen, og så, lige med ét blev
det stille; man hørte tekedlens dæmpede sang, så underlig, man for-
stod slet ikke om den holdt op eller begyndte; og den lille potte kogte
og den store potte kogte, den ene brød sig ikke om den anden, det var,
som om der ikke var tanke i potten.