Se der har du da noget hjem og endnu lidt til!« men før den
lille mus sagde hvad dette lidt var, vendte hun sin stav mod kongens
bryst, og virkeligt, der sprang den dejligste buket blomster, der duf-
tede så stærkt, at musekongen befalede, at de mus, som stod nærmest
skorstenen, straks skulle stikke deres haler ind i ilden at man kunne
få lidt sveden lugt, for den violduft var ikke til at holde ud, det var
ikke den slags, man holdt af.
»Men hvad var det lidt til, du talte om!« spurgte musekongen.
»Ja,« sagde den lille mus, »det er det, som man nok kalder effek-
ten!« og så vendte hun pølsepinden, og da var der ingen blomster
mer', hun holdt kun den nøgne pind, og den løftede hun ligesom en
taktstok.