丹麦语安徒生童话之香肠栓熬的汤19

Jeg gik nu nærmere hen til det omtalte store træ, det var en eg, den
havde høj stamme, mægtig krone og var meget gammel; jeg vidste, at
her boede en levende skabning, en kvinde, dryade kaldes hun, fødes
med træet og dør med det; jeg havde hørt derom på biblioteket; nu så
jeg et sådant træ, så sådan en egepige; hun gav et forfærdeligt skrig, da
hun så mig så nær; hun var, som alle fruentimmer, meget angst for
mus, men hun havde da også mere årsag, end de andre, for jeg kunne
gnave træet over, og ved det hang jo hendes liv. Jeg talte til hende
venligt og inderligt, gav hende mod, og hun tog mig på sin fine hånd,
og da hun fik at vide, hvorfor jeg var gået ud i den vide verden, lovede
hun, at jeg skulle måske allerede samme aften erholde en af de to
skatte, jeg endnu søgte om.