丹麦语安徒生童话之香肠栓熬的汤18

Jeg så,« sagde den lille mus, »at myrerne ideligt løb med deres æg på ryggen; én af dem tabte
sit, hun havde stor anstrengelse med at få det op igen, men det ville
ikke lykkes, da kom der to andre til og hjalp til af alle kræfter, så at de
nær havde tabt deres egne æg, men så lod de øjeblikkelig igen være, for
man er sig selv nærmest; og myredronningen sagde derom, at her var
vist hjerte og forstand. »De to stiller os myrer øverst blandt fornufts-
væsnerne. Forstanden må og bør være den overvejende og jeg har den
største!« Og så rejste hun sig på de bageste ben, hun var så kendelig,
- jeg kunne ikke tage fejl; og jeg slugte hende. Gak til myren og bliv
vis! Nu havde jeg dronningen!