丹麦语安徒生童话之沼泽王的女儿7

»Her midt i mosen, ved du, er ligesom en sø,« sagde storkefader,
»du kan se et stykke af den, når du vil lette dig; derop til rørene og det
grønne hængedynd lå en stor elietrunte; på den satte de tre svaner sig,
slog med vingerne og så sig om; den ene af dem kastede svaneham-
men, og jeg kendte i hende vor husprinsesse fra Ægypten; hun sad nu
og havde ingen anden kappe om sig, end sit lange, sorte hår; hun bad
de to andre, hørte jeg, at passe vel på svanehammen, når hun dykkede
ned under vandet for at plukke blomsten, som hun troede at se. De
nikkede og lettede, løftede på den løse fjerkjole; se hvad mon de vil
med den, tænkte jeg, og hun spurgte dem vist nok lige om det samme,
og svar fik hun, syn for sagen, de fløj i vejret med hendes fjederham:
»Dyk du ned!« råbte de, »aldrig flyver du mer' i svaneham, aldrig ser
du Ægyptens land! Sid du i Vildmosen!« Og så rev de hendes fjeder-
ham i hundrede stykker, så fjerene fløj rundt omkring, som om det var
et snefog, og bort fløj de to skarnsprinsesser!«