丹麦语安徒生童话之沼泽王的女儿29

Og nu havde de lærde talt om kærligheden mellem dit og dat, for-
skellen der var, kærligheden, som kærestefolk fornam, og den mellem
forældre og børn, mellem lyset og væksterne, hvorledes solstrålen
kyssede dyndet, og at spiren derved kom frem - det var så vidtløftigt
og lærd sat ud, at det blev umuligt for storkefader at følge med, end
sige at gentage det; han blev ganske tankefuld derved, lukkede øjnene
halvt i og stod på ét ben en hel dag derefter; lærdommen var ham for
svær at bære.
Dog det forstod storkefader, han havde hørt både småfolk og de
allerfornemste tale lige ud af hjertebunden, at det var en stor ulykke
for mange tusinder og for landet med, at den mand lå syg og ikke
kunne komme sig; glæde og velsignelse ville det være, om han fik sin
sundhed igen.