丹麦语安徒生童话之沼泽王的女儿33

»Du får ikke tak for det!« sagde storkemoder, »men du er jo herre!
Jeg har ikke noget at sige uden i liggetiden!«
I vikingeborgen ved Vildmosen hvorhen storkene fløj mod våren,
havde den lille pige fået navn; Helga havde de kaldt hende, men det
navn var alt for blødt for et sådant sind, som det, den dejligste skik-
kelse her havde; måned for måned kom det mere frem, og i åringer, ja,
medens storkene gjorde samme rejse, i høst mod Nilen, i forår mod
Vildmosen, blev det lille barn en stor pige, og før man tænkte derover,
var hun den dejligste jomfru i sit sekstende år; dejlig afskal, men hård
og barsk af kerne, vildere end de fleste i denne hårde, mørke tid.