Du skulle engang
gå ned til hende og blive i dyndet! Du er en dårlig fader for dine egne,
det har jeg sagt fra jeg lå på æg første gang. Får vi eller vore unger bare
ikke en pil i vingen af den gale vikingetøs! Hun ved jo ikke, hvad hun
gør. Vi er dog lidt ældre hjemme her end hun, det skulle hun betænke;
vi glemmer aldrig vore skyldigheder, vi giver vore afgifter årlig, en
fjer, et æg og en unge, som ret er. Tror du, at når hun er udenfor, jeg
gider gå derned, som i gamle dage, og som jeg gør i Ægypten, hvor jeg
er halv kammerat med dem, uden at glemme mig, kigger i kar og i
gryde? Nej, jeg sidder heroppe og ærgrer mig over hende - tøs! - Og
jeg ærgrer mig over dig med! Du skulle have ladet hende ligge i
åkanden, så havde hun været væk!«