»Du er meget ægtværdigere end din tale!« sagde storkefader - »jeg
kender dig bedre, end du kender dig selv!«
Og så gjorde han et hop, to tunge vingeslag, strakte benene bagud
og fløj, sejlede af sted, uden at røre vingerne, han var et godt stykke
borte, da tog han et kraftigt tag, solen skinnede på de hvide fjer, hals
og hoved strakte sig fremad! Det var fart og sving.
»Han er dog den dejligste endnu af dem alle sammen!« sagde
storkemoder, »men jeg siger ham det ikke.«