Tidlig denne høst kom vikingen hjem med bytte og fanger; mellem
disse var en ung, kristen præst, en af de mænd, der forfulgte de nordi-
ske landes afguder. Ofte i den sidste tid var i hal og fruerstue blevet talt
om den nye tro, der bredte sig vidt om i alle lande sydpå, ja ved den
hellige Ansgar endogså var nået op til Hedeby ved Slien; selv liden
Helga havde hørt om troen på den hvide krist, der af kærlighed til
menneskene havde givet sig hen for at frelse dem; det var for hende,
som man siger, gået ind ad det ene øre og ud ad det andet, det ord
kærlighed syntes hun kun at have fornemmelse for, når hun i den
ynkelige frøskikkelse krøb sammen i det aflukkede kammer; men
vikingefruen havde lyttet til og følt sig forunderlig grebet ved de sagn
og sagaer, der gik om sønnen af en eneste sand Gud.