Mændene, der kom hjem fra togt, havde fortalt om de prægtige
templer, af huggede, kostelige sten, rejst for ham, hvis bud var kærlig-
hed; et par svære, gyldne kar, kunstigt udskårne og helt af det pure
guld, var hjembragt, der var ved hvert en egen krydret duft, det var
røgelseskar, som de kristne præster svang foran alteret, hvor aldrig
blod flød, men vinen og det indviede brød forvandledes til hans blod,
som havde givet sig hen for endnu ufødte slægter.
I bjælkehusets dybe, stensatte kælder, var den fangne, unge kristne
præst bragt ned, snøret med bastbånd om fødder og hænder: dejlig var
han, »som Baldur at se!« sagde vikingefruen, og hun rørtes ved hans
nød, men ung Helga lystede, at der skulle drages et tov gennem hans
haser og han bindes til halerne af de vilde okser.