丹麦语安徒生童话之沼泽王的女儿73

Stormen kom, hun hørte havets rullen i vest og øst, fra Nordsøen og Kattegats vande; den uhyre
slange, som omspændte Jorden i havdybet, rystede i krampetræknin-
ger; det var mod gudernes nat, Ragnarok, som hedningefolket kaldte
den yderste time, da alt skulle forgå, selv de høje guder. Gjalderhornet
lød, og hen over regnbuen red guderne, klædt i stål, for at kæmpe den
sidste kamp; foran dem fløj de vingeklædte skjoldmøer og rækken
sluttedes med de døde kæmpers skikkelser; den hele luft lyste om dem
med nordlysblink, men mørket var det sejrende. Det var en rædsom
stund.
Og tæt ved den ængstede vikingefrue sad på gulvet liden Helga i frø-
ens hæslige skikkelse, også hun skælvede og knugede sig op til pleje-
moderen, som tog hende på sit skød og i kærlighed holdt hende fast, i
hvor hæslig end paddehammen syntes.