丹麦语安徒生童话之沼泽王的女儿76

Svanerne slog med vingerne, bøjede deres halse, som ville de også
give deres hilsen; og vikingefruen bredte sine arme ud imod dem, som
om hun forstod det, smilede i gråd og mange tanker.
Da løftede sig med vingelarm og knebren alle storkene til rejsen syd
på.
»Vi venter ikke på svanerne!« sagde storkemoder, »vil de med, må
de komme! Vi kunne ikke blive her til brokfuglene rejser! Der er dog
noget kønt i at rejse således familievis, ikke som bogfinker og brus-
høns, hvor hannerne flyver for sig og hunnerne for sig, det er egentligt
talt ikke anstændigt; og hvad er det for et vingeslag svanerne gør?«
»Hver flyver på sit sæt!« sagde storkefader, »svanerne tager det på
skrå, tranerne i trekant og brokfuglene i slangelinie!«