Også fuglene så den og fremskyndede deres flugt.
»Jeg lugter Nildynd og våde frøer!« sagde storkemoder, »det kriller i
mig! -Ja, nu skulle I få at smage, og I skulle se marabu, ibis og traner!
De hører alle til familien, men er ikke nær så kønne, som vi: de stiller
sig fornemme an, især ibis; han er nu blevet forvænt af ægypterne, de
gør ham til mumie, stopper ham med krydderurter. Jeg vil hellere
stoppes med levende frøer, det ville I med og det skulle I blive! Bedre
noget i skrutten mens man lever, end at være til stads når man er død!
Det er min mening og den er altid den rigtige!«