Da så hun storkene; hun råbte til dem, talte deres sprog, og storke-
fader drejede hovedet, lyttede og nærmede sig.
»Du taler vort sprog!« sagde han, »hvad vil du? Hvorfor kommer
du her, du fremmede kvinde?«
»Det er jo mig! Det er Helga! Kender du mig ikke? For tre minut-
ter siden talte vi sammen, derhenne i verandaen.«
»Det er en fejltagelse!« sagde storken; »det har du drømt alt sam-
men!«