»På vinter kommer forår,« sagde han, »på trang kommer gode
tider; - men de lader vente på sig, vente! - Nu er gården gældsbrev!
Nu er det den yderste tid - og så kommer guldet! Til påske!«
Jeg hørte ham mumle ind i edderkoppens spind. - »Du flinke, lille
væver! Du lærer mig at holde ud! Rives itu dit spind, begynder du
forfra igen og fuldender! Atter itu - og ufortrøden tager du igen fat,
forfra! - Forfra! Det er det man skal! Og det lønnes.«
Det var påskemorgen, klokkerne klang, solen legede på himlen. I
feberhede havde han våget, kogt og kølet, blandet og destilleret. Jeg
hørte ham sukke som en fortvivlet sjæl, jeg hørte ham bede, jeg for-
nam at han holdt sin ånde tilbage.