丹麦语安徒生童话之踩面包的姑娘1

Du har vel hørt om pigen, som trådte på brødet for ikke at smudse sine
sko, og hvor ilde det da gik hende. Det er både skrevet og trykt.
Hun var et fattigt barn, stolt og hovmodig, en dårlig grund var der i
hende, som man siger. Som ganske lille unge var det hende en fornø-
jelse at få fat på fluerne, pille vingerne af dem og gøre dem til krybdyr.
Hun tog oldenborren og skarnbassen, stak hver af dem på en nål, lagde
så et grønt blad eller en lille stump papir op til deres fødder, og det arme
dyr holdt fast derved, drejede og vendte det, for at komme af nålen.
»Nu læser oldenborren!« sagde lille Inger, »se, hvor den vender
bladet!«