丹麦语安徒生童话之踩面包的姑娘2

Som hun nu voksede til, blev hun snarere værre end bedre, men køn
var hun og det var hendes ulykke, ellers var hun nok blevet knupset
anderledes, end hun blev det.
»Der skal skarp lud til det hoved!« sagde hendes egen moder. »Du
har tit som barn trådt mig på forklædet, jeg er bange for, at du som
ældre kommer tit til at træde mig på hjertet.«
Og det gjorde hun rigtignok.
Nu kom hun ud på landet at tjene hos fornemme folk, de var imod
hende, som om hun kunne være deres eget barn, og som sådan blev
hun opklædt, godt så hun ud, og hovmodet tog til.
Et års tid havde hun været ude, så sagde hendes herskab til hende:
»Du skulle dog engang besøge dine forældre, lille Inger!«