»De skulle have avet mig bedre!« tænkte Inger, »pillet nykkerne ud
af mig, om jeg havde nogen.«
Hun hørte, at der blev sat ud en hel vise om hende, »den hovmo-
dige pige, der trådte på brødet, for at have pæne sko«, og den blev
sunget landet rundt.
»At man skal høre så meget for det! Og lide så meget for det!«
tænkte Inger, »de andre skulle rigtignok også straffes for deres! Ja, så
blev der meget at straffe! Uh, hvor jeg pines!«
Og hendes sind blev endnu mere hårdt end hendes skal.
Og hendes sind blev endnu mere hårdt end hendes skal.
»Hernede skal man da ikke blive bedre i det selskab! Og jeg vil ikke
være bedre! Se, hvor de glor!«
Og hendes sind var vredt og ondt mod alle mennesker.
»Nu har de da noget at fortælle deroppe! - Uh, hvor jeg pines!«