Hendes moder og alle deroppe vidste om hendes synd, at hun
havde trådt på brødet, var sunket igennem og blevet borte; kohyrden
havde fortalt det, han havde selv set det fra skrænten.
»Hvor du har bedrøvet din moder, Inger!« sagde moderen; »ja, det
tænkte jeg nok!«
»Gid jeg aldrig var født!« tænkte Inger derved, »det havde været
mig langt bedre. Det kan ikke hjælpe nu, at min moder tviner.«
Hun hørte, hvorledes hendes herskab, de skikkelige folk, der havde
været som forældre mod hende, talte: »Hun var et syndefuldt barn!«
sagde de, »hun agtede ikke Vorherres gaver, men trådte dem under
fødderne, nådens dør vil blive hende trang at lukke op!«