丹麦语安徒生童话之踩面包的姑娘10

Da faldt der en brændende tåre ned på hendes hoved, den trillede
over hendes ansigt og bryst lige ned til brødet, der faldt en tåre endnu,
der faldt mange. Hvem græd over lille Inger? Havde hun ikke oppe på
jorden en moder. Bedrøvelsens tårer, som en moder græder over sit
barn, når altid til det, men de løser ikke, de brænder, de gør kun pinen
større. Og nu denne ulidelige sult og ikke at kunne nå brødet, hun
trådte med sin fod! Hun havde til sidst en fornemmelse af, at alt inde
i hende måtte have spist sig selv op, hun var som et tyndt, hult rør, der
drog hver lyd ind i sig, hun hørte tydeligt alt hvad der oppe på jorden
angik hende, og det var ondt og hårdt hvad hun hørte. Hendes moder
græd rigtignok dybt og bedrøvet, men sagde dertil: »Hovmod går for
fald! Det var din ulykke, Inger! Hvor har du bedrøvet din moder!«