丹麦语安徒生童话之踩面包的姑娘14

»Jeg vil så gerne, at hun gjorde det!« sagde den lille pige, og var
ganske utrøstelig. »Jeg vil give mit dukkeskab, når hun må komme op!
Det er så gyseligt for den stakkels Inger!«
Og de ord nåede lige ned i Ingers hjerte, de ligesom gjorde hende
godt; det var første gang, at der var en som sagde: »Stakkels Inger!« og
ikke føjede det mindste til om hendes fejl; et lille, uskyldigt barn græd
og bad for hende, hun blev så underlig derved, hun havde gerne selv
grædt, men hun kunne ikke græde, og det var også en pine.