丹麦语安徒生童话之踩面包的姑娘15

Som årene gik deroppe, nede var der ingen forandring, hørte hun
sjældnere lyd derovenfra, der blev talt mindre om hende; da fornam
hun en dag et suk: »Inger! Inger! Hvor har du bedrøvet mig! Det
sagde jeg nok!« Det var hendes moder, som døde.
Hun hørte sit navn stundom nævne af sit gamle herskab, og det var
de mildeste ord, at husmoderen sagde: »Mon jeg nogen sinde ser dig
igen, Inger! Man ved ikke hvorhen man kommer!«
Men Inger begreb da nok, at hendes skikkelige husmoder aldrig
kunne komme, hvor hun var.