Således gik der igen en tid, lang og bitterlig.
Da hørte Inger igen sit navn nævne og så oven over sig ligesom to
klare stjerner skinne; det var to milde øjne, som lukkede sig på jor-
den. Så mange åringer var gået fra dengang, den lille pige græd utrø-
stelig over »stakkels Inger«, at det barn var blevet en gammel kone,
som nu Vorherre ville kalde til sig, og netop i denne stund, da tan-
kerne fra hele livets sum løftede sig, huskede hun også, hvorledes hun
som lille barn havde måttet græde bitterligt ved at høre historien om
Inger; den tid og det indtryk stod så lyslevende for den gamle kone
i hendes dødstime, at hun ganske højt udbrød: