丹麦语安徒生童话之踩面包的姑娘22

I vinterens forløb havde fuglen samlet og givet så mange brøds-
muler, at de vejede op tilsammen med hele det brød, som lille Inger
havde trådt på for ikke at smudse sine sko, og da den sidste brødsmule
var fundet og givet bort, blev fuglens grå vinger hvide og bredte sig
ud.
»Der flyver hen over søen en terne!« sagde børnene, der så den
hvide fugl; nu dukkede den sig ned i søen, nu løftede den sig i det klare
solskin, den skinnede, det var ikke muligt at se hvor den blev af; de
sagde, at den fløj lige ind i solen.