Vinteren tog alvorlig fat, vandene var dybt frosne, fuglene og sko-
vens dyr havde deres trange tid på føden. Den lille fugl fløj hen på
landevejen, og der i sporene af slæderne søgte og fandt den også hist
og her et korn, på bedestederne fandt den et par brødsmuler, af dem
åd den kun en enkelt, men kaldte på alle de andre forsultne spurve, at
de her kunne finde føde. Den fløj til byerne, spejdede rundt om, og
hvor en kærlig hånd havde strøet brød ved vinduet til fuglene, der åd
den selv kun en enkelt smule, men gav alt til de andre.