»Og dem, hvis navn ender på -sen,« sagde hun, »dem kan der nu
aldrig i verden blive noget af! man skal sætte sine arme i siden og holde
dem langt borte fra sig, disse »-sen! -sen!« Og så satte hun sine små,
nydelige arme i siden med albuen spids, for at vise hvorledes man
skulle bære sig ad; og de små arme var så nydelige. Sød var hun!
Men grossererens lille datter blev så vred; hendes fader hed Mad-
sen, og det navn vidste hun ender på »-sen,« og så sagde hun lige så
stolt hun kunne:
»Men min fader kan købe for hundrede rigsdaler brystsukker og
kaste i grams! Kan din fader det?«