»Hvem der dog var en af dem!« tænkte han, og så hørte han hvad
der blev sagt, det var rigtignok til at blive meget mismodig over. Ikke
en skilling havde forældrene hjemme at lægge på kistebunden, og de
havde ikke råd til at holde en avis, endsige at skrive den, og så kom nu
det allerværste til, hans faders navn, og altså også hans navn, endte
aldeles på »sen!« ham kunne der da aldrig i verden blive noget af. Det
var så sørgeligt! Dog født var han, syntes han, rigtig født! Det var ikke
muligt andet.
Se, det var den aften!