丹麦语安徒生童话之孩子们的闲话6

Nu gik der hen mange år og i dem bliver børn til voksne mennesker.
Der stod i byen et prægtigt hus, der var faldt af herligheder, alle folk
592 ville se det, selv folk uden for byen kom ind for at se det, hvem mons-
tro af de børn, vi har fortalt om, kunne kalde det hus sit? Ja, det er
da let at vide! Nei, det er ikke så let endda. Det hus var den lille fattige
drengs; ham blev der dog noget af, skønt hans navn endte på »sen« -
Thorvaldsen.
Og de tre andre børn? - Blodets, pengenes og åndshovmodets børn,
ja den ene har ikke noget at lade den anden høre, de er lige børn -, der
blev af dem alt godt og velsignet, der var en god grund i dem; hvad de
dengang havde tænkt og talt var kun - børnesnak.